Abonnementsvilkår for B.T. Generelt Abonnement på B.T. betales forud og gælder indtil telefonisk eller skriftlig opsigelse. Tilbudsperioder kan ikke forlænges, og abonnementet fortsætter herefter til normal pris. Prisen på abonnementet er betinget af rettidig betaling. Efter betalingsfristens udløb kan prisstigning forekomme. Påmindelse pga. overskridelse af rettidige betaling udløser et rykkergebyr, der pålægges betalingspåmindelsen. Navne- og adresseoplysninger Alle navne- og adresseoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med registerloven. Oplysningerne, der alene anvendes markedsføringsmæssigt af Berlingske Media A/S, udleveres kun uden for koncernen under tavshedspligt f.eks. til brug for abonnementsadministration eller distribution. Abonnementsformer Helugesabonnement: Mandag - søndag Hverdagsabonnement: Mandag - fredag Fredag, lørdag, søndagabonnement: Fredag, lørdag, søn- og helligdage samt Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag Weekendabonnement: Lørdag, søn- og helligdage samt Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag Søndagsabonnement: Søn- og helligdage Flytteservice Lad avisen følge dig! B.T. kan leveres til alle adresser i ind - og udland, og abonnementet kan flyttes for både korte og lange perioder. Flytning af leveringsadresse i Danmark er gratis, mens der ved levering til udenlandsk adresse skal betales ekstra for porto. Ved midlertidig levering i udlandet opkræves portoen på en selvstændig regning, mens den ved fast levering opkræves som en del af abonnementet. Avisbeviser er et godt alternativ til abonnementsflytning, hvis ferien er mere løst planlagt mht. adresser og datoer. Avisbeviset kan byttes til din daglige avis hos de fleste forhandlere landet over, og sikrer den fordelagtige abonnementspris. Levering til anden adresse skal meldes på tlf. 3375 3675 eller www.abonnementservice.dk inden kl. 12.00 dagen før leveringen skal træde i kraft (ændring for søndagslevering er fredag inden kl. 16.00). Flere adresser B.T. kan leveres på forskellige adresser henover ugen. Få f.eks. avisen leveret hjemme på hverdage og i sommerhuset i weekenden. På helligdage leveres avisen på søndagsadressen, mens den på Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag leveres på lørdagsadressen, hvis de falder på en hverdag. Udeblivelse af avisen Udeblevne aviser godtgøres med tilsvarende forlængelse af abonnementet ved henvendelse på tlf. 3375 3675 eller www.abonnementservice.dk. Reklamationer over manglende levering skal være os i hænde senest 7 dage efter avisen er udeblevet. Reklamationer modtaget efter 7 dage vil ikke blive accepteret. Hindres leveringen i mere end to dage af strejke, lockout eller force majeure, forlænges abonnementet automatisk. Forsinkede aviser godtgøres ikke. Midlertidig afbestilling af avisen Abonnementet kan stilles i midlertidig bero. Afbestillingsperioden godtgøres ved en tilsvarende forlængelse af abonnementet minus første uges antal leveringer, som trækkes i servicegebyr. Opsigelse Opsigelse af abonnement skal ske på tlf. 3375 3675 eller skriftligt. Abonnementet kan opsiges til abonnementsperiodens udløb eller med seks måneders varsel. Leveringen kan stoppes før, men betalingen løber til opsigelsesfristens udløb. Tilmeld dig abonnementservice.dk Opret en profil på abonnementservice.dk og skyd genvej til bedre service. Abonnementservice.dk giver dig øjeblikkelig adgang til at foretage ændringer præcis, når det passer dig. Der er åbent 24 timer i døgnet, og du får fuldt overblik over dit abonnement. Efter du er oprettet, kan du logge på uden at skulle bruge dit kundenummer hver gang. Sådan opretter du en profil: 1. Gå ind på www.abonnementservice.dk 2. Klik på logo’et for din avis 3. Klik på den grønne stjerne i højre side ”Opret profil til selvbetjening” 4. Indtast e-mail, adresse, telefonnummer, vejnavn og dit kundenummer (du finder dit kundenummer på forsiden af denne regning) 5. Husk at tilmelde dig vores e-mail service, så du får besked, når vi har nye services, konkurrencer og tilbud. 6. Klik på ”Send din bestilling” – og du er oprettet som bruger BetalingsService Undgå køen på posthuset eller i banken Der er tid at spare ved at lade BetalingsService klare regningen. Du kan tilmelde dig på www.abonnementservice.dk. eller ring til AbonnementService for direkte tilmelding på tlf. 3375 3675. Tilmelding kan også ske ved direkte henvendelse i bank eller på posthus. Ved tilmelding til BetalingsService: PBS nr. 01237934 og debitorgruppenr. 02542. Telefonisk henvendelse til AbonnementService Åbningstider for telefonisk henvendelse Mandag-fredag kl. 6.30 – 17.00 Weekend og helligdage kl. 7.30 – 12.00 Når du ringer på tlf. 3375 3675, kan du vælge mellem personlig betjening eller tast-selv-service. Begge steder er dit ordrenummer nøglen til hurtig og effektiv service. Du finder dit ordrenummer på forsiden af denne regning. |